// du læser om...

FantasyRoman

Margit Sandemo: Troldbunden

PESTEPIDEMI. 1581, Trondheim. Ildbålene brænder i gaderne. 17-årige Silje har mistet hele sin familie, og ensom og fortvivlet flakker hun rundt i byen. Kulden og sulten gnaver, og angsten lurer lige under huden, men da Silje beslutter sig for at tage sig af to forældreløse børn, får hun noget at kæmpe for.

Ved et tilfælde rodes Silje ind i en mystisk affære. En mand er ved at blive hængt for mord, men ved hjælp af snarrådighed lykkes det Silje at få ham frifundet. Denne begivenhed er med til at besejle det, der bliver hendes skæbne. For her møder Silje den gådefulde Tengel. Tiltrækningen er dybt dyrisk. Hormonerne bobler i Silje, og Tengel er heller ikke uinteresseret i den unge kønne pige.

Tengel stammer fra slægten Isfolket, som er forbandet på flere planer. Forfaderen, den onde, onde Tengel, drak en gang af ondskabens vand med de beskedne ambitioner om at opnå magt over menneskeheden og evigt liv. Prisen var, at hans efterkommere i al evighed tilhører Det Onde.
Selv trak han sig tilbage og venter på bedre, altså onde tider.
I mellemtiden lever Isfolket nu tilbagetrukket fra resten af verden i deres egen lille dal. Andre mennesker frygter dem, og det er almindelig kendt, at de besidder grumme magiske kræfter.

Silje både tiltrækkes og væmmes, men mest det første, og da jorden brænder under Silje, vælger Tengel nobelt at tage sig af hende…

Sagaen om Isfolket er en legendarisk romantisk fantasyserie. Den er let at læse og let at fordøje, hvilket er en formildende omstændighed, hvis man lader sig indfange i forfatteren Margit Sandemos univers, fordi serien er på i alt 47 bind.
Margit Sandemo skrev serien om Isfolket på opfordring af et forlag, og det optog hende i næsten ni år. “Troldbunden” udkom første gang i 1982. Sagaen om Isfolket har gjort Sandemo til Norges mest læste forfatter og fået mange til at betragte hendes produktion som simpel kiosklitteratur.  Sandemos sprog er dog udmærket. Personerne er lidt flade og karikerede, men historien er elementært spændende. Jeg har engang forsøgt mig med forfatterkollektivets Saga Borgs Vølvens Spådom, som jeg fandt dybt uinteressant grænsende til det latterlige. Hvor Saga Borg fylder deres romantik ud med svulstige og vulgære optrin, forstår Sandemo at lade romantikken være mere bly og privat. Det er jeg hende dybt taknemmelig for.

 

BONUSINFO:
Forlaget Jentas, der har genudgivet Sagaen om Isfolket, har fået en salgssikker vinder på hånden. Serien udgives i hardback men med dybt forældede forsider. Havde man valgt at give dem noget nutidigt fantasy-pep, ville det sælge serien bedre. Der er lidt for meget Doktor Frank/Ugens novelle over illustrationerne.

Kommentarer

4 kommentarer til “Margit Sandemo: Troldbunden”

  1. [...] Jep – der er lagt op til intriger og floskler og handlingen vælter sig vellystigt dramatisk rundt i begge dele. Det er ret uoriginalt men blandingen af romantik og historisk drama finder dog med garanti glade læsere blandt dem, der også har læst Jarastavens vandring og Sandemos marathonserie om Isfolket. [...]

    Skrevet af Susan Carroll: Mørkets dronning | Den elektriske kanin | 19. oktober, 2008, 2:35 pm
  2. [...] Romanen leder tankerne hen på samme svulstige tematikker, som findes i romanserier som “Tågerne omkring Avalon” og “Vølvens datter” og Sandemos Sagaen om Isfolket [...]

    Skrevet af Johanne Hildebrandt: Freja : sagaen om Valhal | Den elektriske kanin | 22. oktober, 2008, 5:14 pm
  3. 3 ord: En genial serie! :)

    Skrevet af Maja | 5. juli, 2009, 3:22 am
  4. Jeg er personligt vild med serien og kan godt se at det at høre at serien er på 47 bind lyder som alt for meget i de flestes øjne – men som fan er det alt for lidt. En vigtig detalje er at mange af seriens første bøger kan læses som en historie for sig selv og at man derfor ikke behøver ligge ud med et projekt der hedder 47 bøger eller intet.
    jeg finder heller ikke personkarakteristikkerne flade, men føler derimod næsten at man lærer dem at kende som gode venner.
    Sidst men ikke mindst er jeg dybt uenig at at omslaget skulle være noget moderne fantasy. Det ville på ingen måde passe til historien og målgruppen tror jeg ville overse bøgerne på baggrund af sådan én.

    Skrevet af Deviliza | 25. april, 2011, 10:40 pm

Skriv en kommentar