// du læser om...

RomanScience fiction

Jon Courtenay Grimwood: Stamping Butterflies

Hvem drømmer hvem Det her er en sær roman. Jeg brød mig egentlig ikke specielt meget om den. På mange måder minder den mig om Umberto Ecos roman Foucaults Pendul. En roman med gode ide, fine karakterer, flotte miljøbeskrivelser og 150 sider for lang.

Stamping Butterflies har tre sideløbende historier. I den første forsøger en unavngiven mand, Prisoner Zero, at snigmyrde den amerikanske præsident, men bliver taget til fange og indespærret på en middelhavsø, langt væk fra amerikansk lovgivning og retspraksis.
I den anden historie følger vi to børn i Marrakesh 1977, i deres kamp for at overleve blandt de fattigste og svageste i et korrupt samfund.
I den tredje sidder kejseren over de 2023 verdener i sin have, mens han venter på sin snigmorder, og ville ønske at tingene var anderledes.
Prisoner Zero drømmer om fremtiden og hans handlinger er et førsøg på at undgå den. Samtidig drømmer Kejseren om fortiden – men er overbevist om at alting er en simuleret virkelighed, lavet af AI’en der styrer de 2023 verdener, i et forsøg på at ryste Kejseren ud af sit tungsind.

De tre handlingsforløb hænger selvfølgelig sammen, men forklaringen på hvorfor og hvad der egentlig foregår, kommer først ret sent – og når intrigen endelig forløses, står man som læser med en ”nå, var det, det?” fornemmelse.

En stor del af romanen gik, for mit vedkomne, med at tænke – kom nu videre, kom nu til sagen, mere historie og plot, færre maleriske beskrivelser af Marrakesh. Og det er virkelig en skam, for Grimwood plejer at skrive absolut fantastisk. Hans romaner er lækre og fantastiske, fyldt med spændende karakterer og fascinerende intriger. Cyberpunk når det er bedst. Men, ikke her. Stamping Butterflies er en trist affære.

Stamping Butterflies er fra 2004, og jeg overvejede da jeg læste den, om den har været en reaktion på Abu Ghraib fængselsskandalen. Det er meget fokus på hvordan det amerikanske militær opfører sig overfor Prisoner Zero. Det er ikke et gennemgående tema og det bliver aldrig rigtigt beskrevet hvordan det foregår. Men der ligger gennem hele romanen, en fornemmelse af fornedrelse og om end ikke direkte tortur, så i hvert fald noget der ligner, er en del af Prisoner Zeros hverdag i fængslet.

Jon Courteny Grimwood har ud over Stamping Butterflies skrevet neoAddix, Lucifer’s Dragon, ‘reMix, redRobe, Phashazade, Effendi, Felaheen, 9tail Fox og End of the World Blues.
Stamping Butterflies var nomineret til British Science Fiction Award 2004.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Havde jeg bare læst handlingsbeskrivelsen, ville jeg nok hurtigt have kastet mig over den. Men resten lyder skuffende :(

    Skrevet af Janus Andersen | 22. april, 2010, 8:01 pm
  2. Ideen virker ganske cool, men det bliver aldrig rigtigt til noget interessant. Slutningen er helt forfærdelig (synes jeg). Men British Science Fiction Award folkene har jo tydeligvis en anden holdning… så det kan tænkes det bare er mig der er gammel og bitter (ikke at jeg tror det, BSFA gutterne tager fejl, grusomt fejl!).

    Skrevet af Simon Aakjær Johannesen | 23. april, 2010, 9:41 am