// du læser om...

NovellesamlingScience fiction

Ingenmandsland – Lige under overfladen 4 / redigeret af Carl-Eddy Skovgaard

Jeg kan godt lidt at læse science fiction, og ofte bliver det mødt med undren, for dels er jeg snart 40 år, og dels er jeg kvinde. Men jeg er fascineret af de spørgsmål, som god science fiction stiller til verden, så jeg prøver altid at forklare, at science fiction er mange ting. At det ikke kun drejer sig om krig i rummet mellem mennesker og aliens eller er alenlange kedelige beskrivelser af robotter eller enormt smarte maskiner. Og så prøver jeg også altid at anbefale en god science fiction bog til den, der står og ryster på hovedet af mig – og her vil “Ingenmandsland” fremover være et rigtig godt bud, for antologien præsenterer en bred vifte af noveller, der viser, hvor forskellig science fiction kan være.

”Ingenmandsland” er den fjerde antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 22 noveller af mere end 50 indsendte, og det er blevet en blandet samling af fortællinger, der spænder lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens til spekulativ fiktion.

Den første jeg vil fremhæve er Thomas Strømsholts ”Tiamat”. Den fallerede overlæge Jonas Reeve ankommer til Medusa Deep Space Recearch Facility næsten samtidig med, at det er lykkes forskerne at stabilisere et ormehul. Han har tidligere skrevet en artikel om, at eftersom mennesket knapt nok forstod deres egne sprog, og endnu mindre af de andre jordiske dyrs sprog, ville det hypotetiske møde med en ikke-jordisk intelligens medføre uoverkommelige kommunikationsvanskeligheder. Ikke desto mindre påstår en af Medusas forskere, at hun kommunikerer med en ekstraterrestriel intelligens – og at denne kommunikerer fra ormehullet. Novellen er et eksempel på, at selvom jeg ikke nødvendigvis fatter det mere videnskabelige indhold i novellen, så kan jeg godt blive grebet, når idéen er god. Og det er den her, hvor slutningen ikke er særlig rar.

Også H. H. Løyche skal fremhæves. Han hører til blandt de mest etablerede forfattere i antologien, og i hans ”Der’ penge i skidtet” sætter han spot på ”moderne virksomhedsledelse”, som får verden til at dreje på både godt og ondt. Jeg synes, det er en fremragende novelle, som med et lille twist viser læseren, hvor forloren verden er, når der er penge med i spillet.

”Jeg er” af Mogens Hansen bragte minderne hen på George Orwells fantastiske roman ”1984”. Også i Mogens Hansens univers holder Big Brother øje med os. Lidt i samme stil og så alligevel ikke er Katja Nilsen ”Når lyset går ud”, hvor vi er blevet en nation af dovne tv-seere, som ikke engang rejser os for at gå på toilettet – men så ryger strømmen.

Samlingens måske bedste novelle er ”Matthæus 20:16” af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Lars Ahn Pedersen kandiderer dog også til bedste novelle med ”Portræt af en månepige”, hvor den tidligere så berømte journalist Vincent Lee bliver sendt til månen for at lave et portræt af Selene Ramirez Zhao, der snart fylder 80, men er det første menneske, som aldrig har været på jorden. Det starter ud som en banal opgave, men ender med at Lee opdager, at historien ikke er så enkel endda. Selvom novellen foregår på månen, er her i høj grad tale om en socialrealistisk fortælling, som sætter helt andre ting på dagsordenen, end vi er vant til at tænke på, når vi tænker månen, og så er den rigtig velskrevet samtidig.

Blandt de mere pudsige bidrag er Lise Andreasen og Glen Stihmøes ”Lav sol over Krakow – en historie om sindssyge og kål”, som med en humoristisk vinkel ser på genmodificering, og hvad der sker, hvis kål pludselig kunne kommunikere (jeg kan afsløre, at vi alle ville få renere fødder). Mens Lonni Krauses ”Blåfugl” nærmest er et sprogligt eksperiment, som jeg personligt ikke er så vild med, men som alligevel skal nævnes for at understrege bredden i samlingen.

I det hele taget er langt de fleste bidrag læseværdige, og jeg synes, det endnu en gang er lykkes for Science Fiction Cirklen at udgive en både interessant og underholdende antologi. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af novellerne, eftersom nogle af forfatterne nærmest debuterer i ”Ingenmandsland”, mens andre har større erfaring. Ikke desto mindre følte jeg mig både underholdt og fik noget at reflektere over under læsningen, så nyd en tur ind i dansk science fiction med ”Ingenmandsland”.

Indhold:
Byens lyd af Ellen Miriam Pedersen
Russisk roulette af Maria Kjær-Madsen
Debriefing af Hibernauter af Majbrit Høyrup
Ingenmandsland af Jeppe Bisbjerg
Skyggen af en kat af Steen Knudsen
Vandkøler af Nikolaj Johansen
Lav sol over Krakow af Lise Andreasen og Glen Stihmøe
Portræt af en månepige af Lars Ahn Pedersen
Havnomader af Gudrun Østergaard
De gamle svin af Richard Ipsen
Når lyset går ud af Katja Nilsen
Se mig af Camilla Wandahl
Blåfugl af Lonni Krause
Matthæus 20:16 af A. Silvestri
Jeg er af Mogens Hansen
Der’ penge i skidtet af H. H. Løyche
Nosferata af Flemming R. P. Rasch
Plan af Kenneth Krabat
Tiamat af Thomas Strømsholt
Kogebog for tidsrejsende af Henning Andersen
Mission til Cho’it af Jesper Rugård Jensen
Genfærd af Patrick Leis

Lige under overfladen-serien:

Lige under overfladen, 2007
I overfladen, 2008
Den hemmelige dal, 2009
Ingenmandsland, 2010

Besøg Science Fiction Cirklens hjemmeside

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.