// du læser om...

AnbefaletTegneserieUdenfor kategori

Frank Miller: Sin City – Sex, Sprut & Skydere

BASIN CITY SHORTS! Så blev det sjette binds tur. Frank Millers voldsklassiker fortsætter i samme stil. Der er fyldt med letpåklædte damer, vold og indre monologer i spandevis. Men er det stadig spændende og interessant, eller er det bare mere af samme skuffe?

Sjette bind er en samling af små, korte (til tider meget korte) historier. Fælles for dem er, at de foregår i Sin City. Det giver en masse gode muligheder, for Sin City er en stor by med mange hemmeligheder og sære mennesker. Blandt de absolut bedste er “Så stille som sne”, en kort historie der nærmest krydser grænsen mellem film- og terneseriemediet. På adskillige sider bliver der ikke sagt en lyd, og vi sidder tilbage med en række billeder som vi kan betragte i al deres stille værdighed. En anden perle er “Blå øjne” der handler om at være på det forkerte sted, på forkerte tidspunkt, men alligevel få noget ud af det i sidste ende.

Det er svært at sige noget dårligt om historierne. Flere af dem er simpelthen for korte til faktisk at kunne kaldes historier. De er vel mere stemningsbilleder fra syndens by. Det er der ikke noget galt i, det fungere faktisk rigtig godt. Det er rart at se at Miller kan noget andet, end at skabe lange og indviklede historier. Og så alligevel ikke. For historierne er indviklede. De er indviklet i den pudsige kronologi som ligger i Sin City albummene. Helt præcist hvordan det hænger sammen, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det giver en rigtig fed effekt. Især når man pludselig kan se en karakter fra et tidligere album i baggrunden, som foretager sig ting der er relateret til tidligere forviklinger – forvirret? Bare rolig, det er meningen!

Tegningerne er pænere i dette album, end de var i det sidste. Miller har fundet de pæne strøg frem, og det er noget mere ved at se på. Derfor kan har også tillade sig, at lade os sidde med en del helsidebilleder, uden nogen form for tekst, uden det bliver trivielt. Det er også første gang vi ser lidt farver. Helt hvorfor Miller vælger, at bruge farverne er ikke helt klart – det er selvfølgelig noget med at fremhæve særlige detaljer, men derudover… 

Det er rart at Miller vender tilbage til de noir-rødder som serien havde i starten. Man kan synes at historierne er for korte, for afstumpede eller helt ude i hegnet. Ét er sikkert, denne anmelder mener i al fald at bindet er lige i skabet!

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.