H. P. Lovecraft hører til blandt de store forfattere indenfor science fiction og horror genren. Med sin helt specielle stil har han opnået kultstatus, og med novellesamlingen ”Farven fra rummet” giver Science Fiction Cirklen danske læsere chancen for at læse fem håndplukkede noveller, der viser lidt af omfanget af hans forfatterskab.
De fem noveller er: Farven fra rummet, Tidens skygge, Det hvide skib, Fra det hinsides og Murene på Eryx. Alle fem noveller har tidligere været oversat til dansk, men genudgives her samlet i en nyoversættelse af Niels Dalgaard.
Jeg er især vild med titelnovellen ”Farven fra rummet”. Fortælleren er ude for at måle op til et vandreservoir, der skal oversvømme en hede. Under sit besøg møder han gamle Ammi Pierce, som fortæller ham en rædselsvækkende historie om familien Gardner. For mere end 40 år siden faldt en meteor ned på deres grund. Videnskabsmænd kom ud for at undersøge den, men trods deres mange anstrengelser fandt de ingen svar, og en dag var meteoren forsvundet til ingenting.
Den havde dog den effekt på omgivelserne, at Gardners høst dette år var storslået – i hvert fald af udseende. Tomaterne var større og mere saftige at se på end nogensinde, men når man bed i dem, smagte de sært og føltes grimt i munden.
Snart begyndte også mennesker og dyr at blive påvirket, og ingen brød sig om at nærme sig området. Kun Ammi besøgte familien ind i mellem, men sjældnere og sjældnere. Så da hans gamle ven opsøger ham for at få hjælp, tager Ammi med til huset. Kun for at opdage at noget langt fra menneskeligt har taget ophold der…
Lovecraft skriver ofte om en verden, hvor mennesket er omgivet af rædsler, som det ikke kan se, men som vil det ondt. Han bruger tit videnskaben til at finde frem til disse rædsler, men videnskaben kan ikke hjælpe. Novellen ”Fra det hinsides” er et godt eksempel på disse historier. Men også de øvrige noveller er læseværdige. Svagest er efter min mening ”Det hvide skib”, der virker lidt malplaceret i samlingen.
Jeg glæder mig altid til at læse udgivelserne fra S.F.C., fordi de ofte byder på noget uventet og næsten altid er af høj kvalitet. Det er ”Farven fra rummet” også. Min eneste anke til samlingen er, at der er smuttet vel mange korrekturfejl ind, og at oversættelsen ikke altid er helt i top. Men det rokker ikke ved, at Lovecraft altid er værd at læse, og at S.F.C. endnu en gang har udgivet en spændende og læseværdig udgivelse.
Besøg også Science Fiction Cirklens hjemmeside
Også omtalt på Litteratursiden.dk
Mit bedste kvalitetsstempel for samlingen indtil videre er, at jeg lånte den ud og ikke har fået den tilbage endnu – det plejer at tegne godt :-)
Men ellers undrer jeg mig over at hvis man kommer til siden via RSS feed’et, så ser det ud til at oplysningerne om hvem der har skrevet anmeldelsen forsvinder – men hvis man går ind via de normale sider så kan de ses.
Jeg ved at Lovecraft er skummel, men jeg mistænker at han ikke er skyld i det hele her :-)
Men stor ros til de der holder den danske HPL-fane højt. Det er jo interessant, som du selv kommer ind på at Lovecraft træder lidt ud af den velkendte horror mytologi som ofte har en kristen kontekst og bruger sin form for ateisme til at forestille sig noget der er mindst lige så skræmmende.