// du læser om...

HorrorRomanScience fiction

Dennis Jürgensen: Kadavermarch

ROMERO! Dennis Jürgensen har udforsket en del forskellige generer, men næsten altid med et fantastisk islæt. “Kadavermarch” er Jürgensens første livtag med de levende døde. Her hylder han ikke bare zombie-genren men også denne genres mest prominente bagmand.

Danmark, den nære fremtid. Hvad der først lader til at være tilfældigheder, vandrehistorier og små-mystiske hændelser, viser sig i virkeligheden af være begyndelsen. Begyndelsen til enden. Også i Danmark. Vi følger fire-fem forskellige grupperinger og deres kamp for overlevelse i et zombieinficeret samfund. Efterhånden som det hele bliver mere og mere håbløst mødes grupperingerne på en stor gård. De bestemmer sig for at forskanse sig, og vente på at regeringen og militæret får zombieproblemet under kontrol. Men hvorfor vil de døde ikke ligge stille? Hvor er præsidenten? Og, hvordan slår man en død ihjel?

“Kadavermarch” er ganske interessant. Historien er spændende, selvom det er fyldt med klicheer. Alt, lige fra karakterene tirl bestemte hændelser, stinker langt væk af zombie-film. Men det er der en helt bestemt grund til. Jürgensen skriver selv, at bogen er et forsøg på at skrive i George A. Romero’s zombie-univers. Da Romero’s film “Night of the Living Dead” må siges at være en af de absolutte kult-klassikere indenfor zombie-genren, er der en del at leve op til. Men jeg mener at Jürgensen klarer det til UG. Også selvom klicheeerne til tider er løftet lige fra filmens verden over i denne bog. Derudover er der en del referencer til de film som Jürgensen så tydeligt er inspireret af. Det er sjovt, underholdende og det fungerer.

I virkeligheden er der ikke så fantastisk meget at sige om plottet og historien i “Kadavermarch”. Det er mest en dels en undskyldning for komme igennem en masse action-sekvenser og fantasifulde karakterudvikling. Derfor kan det nok også undre de fleste der samler bogen op på biblioteket eller i boghandlen at den strækker sig over 379 sider. Men, selvom det virker som en del, så undre man sig alligevel over hvor siderne blev af, når man lukker bogen for sidste gang. “Kadavermarch” er god, men den er på ingen måde stor litteratur. Den er action fra side et, og den holder ikke op før sidste side. Det er en kadavermarch der er værd at vakle med på.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.