Rasch indleder samlingen med et kort forord, hvor han bl.a. skriver om science fiction, at det er en misforstået genre af flere forskellige grunde: ”… Bøger skal handle om virkelige ting, alvorlige ting. Så som mord, krig og kærlighed. Men de store filosofiske spørgsmål, teknologiens muligheder og videnskabens store problemer er for mig og mange andre science fiction fans lige så virkelige og alvorlige. Og til at behandle dem er science fiction en ganske velegnet genre …” Hvilket jeg kun kan være helt enig i!

Herefter følger 27 noveller af forskellig længde og forskellig stil. Det er måske ikke alle novellerne, der er helt vellykkede, men til gengæld er der nogen, som rammer lige på kornet – især hvis man er til den lidt crazy science fiction á la Douglas Adams, så er novellerne om Janus Rumghoul II simpelthen i top.

Andre favoritter er ”Lastrum 24”, hvor to astronauter får en overraskelse, da de finder noget uforudset i et aflukket lastrum i deres rumskib. Også ”Andersens aske” hører til i toppen. Her kommer et dansk rumskib ud for en alvorlig ulykke undervejs til Mars, og det fører til en diskussion om, hvorvidt rumrejser er et Babelstårn, der gør Gud vred, eller om de er Noahs Ark, som Gud sendte for at redde de bedste.

Rasch skriver med humor og vid og har sin helt egen stil. Den er måske ikke lige for alle, men jeg kan nu godt lide den, og kan derfor sagtens anbefale ”Minerne på Orthomyx” trods enkelte fejlskud.

Læs mere på Science Fiction Cirklens hjemmeside

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Rumrejser, kolonier på månen, satiriske fremtidsscenarier og spekulativ fiktion er blot nogle af ingredienserne i den nye antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller.

Forestil dig en verden hvor døden er udryddet. Du bliver bare ved og ved med at leve, og skulle du komme alvorligt til skade i en ulykke, så bliver du uden problemer reloaded og kan leve videre. For Piet er livet dog blevet for indholdsløst, og nu ønsker han at dø for alvor. Men det kræver tilladelse – og hjælp fra et særligt firma.

Det er udgangspunktet for Lars Ahn Pedersens ”En helt almindelig død”, der indleder femte novelleantologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevet dansk science fiction. Pressemeddelelsen lover, at samlingen er endnu bedre end i de foregående år, og jeg er tilbøjelig til at være enig, for fra Ahns fremragende start holdes niveauet så, at det dels var svært for mig at fremhæve nogle få noveller her i omtalen, og dels havde jeg bare lyst til at starte forfra med at læse da jeg var færdig.

Blandt bidragene vil jeg dog nævne. Michael Kamps ”Homo Aracnida”. Her har menneskene fået en helt ny forestilling om Gud og familiekonstellationer, og novellen er grum med en spændende pointe, hvor Kamp på nydelig vis fletter sin horror-baggrund ind i science fiction universet.

I en helt anden retning bevæger Klaus Æ. Mogensens novelle ”Palins projekt” sig. Den udspiller sig i en fremtid, hvor Sarah Palin er blevet USA’s præsident. Hun er ikke tilfreds med nattehimlens hyldest til halvmåne-seglet, så en ingeniør bliver sat på en anderledes opgave. Historien er et af de gode eksempler på, hvordan science fiction både kan give stof til grin og til eftertanke.

Titelnovellen ”Den nye koloni” af Palle Hellemann er en af de længere i samlingen. Her følger vi en arbejdsgruppe, som skal undersøge havbunden på en ny planet, som man planlægger at kolonisere. Planeten styres af en magtbegærlig guvernør, som ikke tager nej for et svar. Med sin åbne slutning lader novellen læseren sidde tilbage med muligheden for at fortsætte sin helt egen historie, og det synes jeg er utrolig godt lavet.

Men der er som sagt masser af andre noveller, som bør fremhæves. A. Silvestri giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med ”Glemmer du så husker jeg alt”; Steen Knudsens ”Ad Astra” lader fremtidens rumrejser blive foretaget af munke; Gudrun Østergaards ”Den sidste markør” bliver endnu mere aktuel pga. det nyligt udskrevne valg; Flemming R. P. Rasch ”Lige efter bogen” er både interessant og skræmmende; Glen Stihmøe ”Grimpeur” giver os noget at tænke over i forhold til aliens og cykelløb; og ikke mindst Oliver Rubys ”Kærlighedens gyldne ord” der nærmest er ren poesi.

Jeg holder meget af science fiction og i særdeleshed i novelleformen, hvor forfatteren skærer helt ind til benet af sin historie. I samlingen her er det lykkes at samle en lang række spændende og meget forskellige historier, som hver især giver sit bud på, hvad en science fiction novelle kan være. Her er både rumrejser og alternative religiøse samfund; her er aliens og robotter og ikke mindst mennesket kastet ud i forskellige fremtidsscenarier. Det er underholdende, spændende, morsomt og til tider rørende. Det er med andre ord god litteratur for alle.

Indhold:

En helt almindelig død af Lars Ahn Pedersen
Ingen plads til superhelte af Christian Holger Pedersen
Ad Astra af Steen Knudsen
Homo Arachnida af Michael Kamp
Mellem liv og død af Maria Kjær-Madsen
Ex Terra af Nikolaj Johansen
Hvis løver kunne tale af Jesper Rugård
Himmelflugt af Camilla Wandahl
Eon af Jeppe Bisbjerg
Palins projekt af Klaus Æ. Mogensen
Den sidste markør af Gudrun Østergaard
En mand ved navn Quinn af Mogens Hansen
Bedre oplevelser til salg af Manfred Christiansen
Den nye koloni af Palle Hellemann
Ananke af Henning Andersen
Loops af Patrick Leis
Grimpeur af Glen Stimøe
Lige efter bogen af Flemming R. P. Rasch
Sort Messias af Ellen Miriam Pedersen
Glemmer du så husker jeg alt af A. Silvestri
Kærlighedens gyldne ord af Oliver Ruby
Lysets by af Richard Ipsen
Istid af Anders Weitze Pedersen
Tænke på silke under invasionen af Kenneth Krabat

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Læs mere på Scicence Fiction Cirklens hjemmeside

En komet rammer jorden og slår stort set alle mennesker ihjel i denne science fiction roman fra 1913.

Historier om jordens undergang er et evigt populært emne i både film og bøger. Gennem de seneste år er der lavet et hav af film, hvor jorden rammes af en meteor eller hvor andre naturkatastrofer er tæt på at udslette jorden (”Deep Impact” 1998, ”Armageddon” 1998, ”The Core” 2003, ”The Day after Tomorrow” 2004,”Sunshine” 2007, ”2012” 2009 osv.).

”Syndfloden” af Carl S. Torgius er skrevet i 1913 og er en dansk science fiction roman om en lignende katastrofe. I 1917 opdager jordens videnskabsmænd nemlig, at en komet med stor sandsynlighed vil ramme jorden. Hvad der herefter vil ske, er der uenighed om, men astronomen Jamesson vil gøre sit for at redde sin familie, og det lykkes ham at overtale sin stenrige svigerfar, mr. Harrison, til at lade en ubåd bygge, som måske kan redde dem.

Men mens byggeriet står på, falder civilisationen fra hinanden. Sensationspressen har pisket en stemning op, og pøblen tager magten. Alligevel lykkes det at få ubåden søsat og med en international besætning, der har underlagt sig mr. Harrisons ordre, overlever de også de første voldsomme prøvelser. Men kan de overleve det efterfølgende ragnarok?

Naturligvis kan det mærkes, at romanen er næsten 100 år gammel, især på personbeskrivelserne. Der er også mange diskussioner om, hvorvidt Gud straffer mennesket med kometen, eller om hovedpersonerne er særligt udvalgte af Gud, men jeg synes ikke, at bogen som sådan føles gammeldags at læse. Bl.a. har den nogle ret dramatiske passager, når Torgius beskriver følgerne af kometen, som fuldt ud lever op til nutidens krav:

”… Som sorte pupper klamrede besætning og passagerer sig til det smalle dæks jerngelænder, slag i slag overskyllede af det beske havvand. Farten var ganske betydelig, og i få minutter nåede man regelmæssige sorte grupper, der lodret hævede sig op over søerne, som brødes imod dem som imod klipper. Øverst oppe i disse sorte formationer brændte lys i rækker og røbede, at det var høje etagehuse, der nu stod i vand til anden-tredje sal. Vraggods og sammenskyllede planker, både, tønder og kasser gjorde sejladsen ret farlig, men endnu værre blev det, da ”Salvator” også gled ind mellem tage og skorstenspiber, myldrende fulde af fortvivlede mennesker, der sloges om at få plads på tagryggen, mens bølge efter bølge skyllede væk både tagsten og kviste og lod spærrerne stå som skeletter. Af og til styrtede en bygning sammen i det brølende hav, og på brædder, døre og bohave søgte de overlevende at redde sig til de nærmeste tage. Længere tilbage i den højere beliggende bydel viste myriader af oplyste vinduer at befolkningen var vågen, og ventede med gru på at det stigende hav skulle nå derop. Et bleggråt skær meldte den kommende dag, den sidste for tusinder …”

Jeg fandt også diskussionen om, hvad der så skal ske, når samfundet er brudt sammen, og de overlevende skal begynde på ny, interessant. I efterordet er Niels Dalgaard inde på Torgius ikke lader sine personer gå linen ud og skabe et helt nyt samfund, men jeg synes nu, det var ganske tankevækkende at læse om alligevel.

Så vær ikke bange for at gribe fat i Carl S. Torgius fortælling om jordens undergang, som også i dag er aktuel, selvom videnskaben er kommet langt siden 1913. Historien er stadigvæk både interessant og gribende – også selvom kvinderne i romanen hovedsageligt kan bruges til at synge og spille klaver.

“Syndfloden” er en del af Science Fiction Cirklens serie med ældre science fiction udgivelser, der er blevet glemt i nutiden, men som stadig fortjener at blive læst. Blandt de andre bøger i serien kan nævnes “Professor Challengers bedrifter”, “Odyssé på Mars“, “Dommens Dag“, “Himmelskibet”, “Dr. Kotin – Livets Herre”, “Guld og Ære”, “Nordpolens Hemmelighed” og ”Slaget ved Dorking“.

Læs mere om romanen på Science Fiction Cirklens hjemmeside

Samlingens korteste novelle var min absolutte favorit. ”Vågen i natten” som på bare to sider gør læseren nysgerrig, får fortalt om den ultimative kærlighed og efterlader én med tårer i øjnene. En anden novelle, der er værd at fremhæve, er ”Strejfer”, som handler om Ivan, der gennem tusindvis af år har strejfet rundt blandt menneskene. De har betragtet ham som en Gud, fordi han har kunnet manipulere deres følelser. Nu har han dog besluttet at færdes blandt dem uden at bruge sin evne. Det er dog langt fra let, og Ivan opdager, at mennesket stadig kan overraske ham.

Jeg var også begejstret for ”Favne det nye” om Vru, som er i lære som gudeskærer og får til opgave at skære en ny gud. Han opdager Favne-Det-Nye, men da figuren skal afsløres, er det ikke den figur, Vru har lavet, og nu må han træffe et valg. Mens de to andre noveller har klart menneskelige figurer, tilhører Vru og hans folk en fremmed race, hvor erindringer nedarves rent fysisk, og hvor mennesket, som kun har hukommelsen at mindes med, anses for mindreværdige. Det er en interessant vinkel, som sætter slutningen i et lidt specielt skær.

Endelig vil jeg også fremhæve ”Start uret”, som foregår i en verden, hvor man kan standse den fysiske udvikling, mens den mentale fortsætter, og ”Biografiske noter til En afhandling om kausalitetens natur (med luftfartøjer) af Benjamin Rosenbaum” der er en form for alternate history, og som er samlingens mest actionfyldte og humoristiske novelle.

Fælles for novellerne i samlingen er, at de i høj grad handler om valg. Ivan fravælger f.eks. sine kræfter, og det betyder at han pludselig står overfor en lang række andre valg. Vru må også vælge – vil han følge strømmen eller sin egen overbevisning, og samme valg står personerne overfor i ”Start Uret”.

Rosenbaum arbejder som programmør men har også læst religion, og tanker om tro og filosofiske overvejelser gennemsyrer også novellerne. Det er særligt tydeligt i en novelle som ”Ni alternative alternative historier” der starter således: ”Konvergenspunktet. Hvis enhver begivenhed kan have to subtilt forskellige årsager, kan begge måske gælde. Hvis historiebøger fra to forskellige tidslinjer, der når frem til det samme sted, har forskellige årsager til at fortælle de samme løgne, er konvergens mulig, ja måske uundgåelig.” Herefter udforsker Rosenbaum konvergenspunktet teologisk og personligt, og giver eksempler på den alternative historie, den definitive historie, den provisoriske historie osv. Jeg måtte læse novellen et par gange, og det tror jeg i virkeligheden man med fordel kan gøre med hele samlingen, for ikke alle novellerne er umiddelbart let tilgængelige.

Rosenbaum skriver godt, og selvom jeg ikke var så vild med et par stykker af novellerne, så synes jeg i det store hele, at her er tale om en interessant – og anderledes – science fiction udgivelse, der er værd at læse. Men giv dig tid til at fordøje historierne.

Samlingen afsluttes med et efterord af Lise Andreasen, der også har udvalgt og oversat novellerne.

Indhold:
Start uret
At falde
Biografiske noter til ‘En afhandling om kausalitetens natur (med luftfartøjer)’ af Benjamin Rosenbaum
Slaget
Myrekongen – et californisk eventyr
Andre byer – Yllas Valg – Nyn Pernch – Jouiselle-aux-Chantes
Favne-Det-Nye
Vågen i natten
Strejfer
Ni alternative alternative historier
Doktor Nefarios dødsfælde
Lille Dråbe

Besøg Benjamin Rosenbaums hjemmeside

Besøg Science Fiction Cirklens hjemmeside

Min første oplevelse med Frederik Pohl var ”Gateway”, der udkom på dansk i 1984, og selvom det efterhånden er mange år siden, så husker jeg tydeligt historien om rumskibene med forudbestemte destinationer, der førte deres menneskelige last til ukendte steder i universet. Jeg var spændt på, om denne novellesamling kunne leve op til forventningerne, og det kunne den heldigvis.

Blandt de bedste i samlingen er ”Mens vi venter på de olympiske” – en alternate history-novelle med det ekstra twist at fortælleren i bogen er en forfatter, som pønser på at skrive en alternate-history-roman, der meget vel kunne være vores historie. Novellen udspiller sig i en verden, hvor romerriget stadig sidder på magten og verdensherredømmet. Nu er jorden blevet kontaktet af rumvæsner, og alle er ivrige efter at ”de olympiske” (som de bliver kaldt i folkemunde) kommer til jorden. Men pludselig ophører signalerne, og nærmest panisk forsøger man at finde ud af hvorfor. ”Mens vi venter på de olympiske” er interessant på flere plan. Dels er der overvejelserne over, hvorfor de olympiske pludselig bremser kommunikationen med jorden, og dels er der historien i historien om Julius’ forsøg på at skrive en roman, hvor romerne ikke har verdensherredømmet. En tankevækkende og velskrevet novelle.

Også ”En dag i Lotteri-tivoli” skal fremhæves. Her lider jorden under en voldsomt voksende befolkning, og hvert land forsøger på hver sin måde at begrænse overforbruget af klodens ressourcer. I USA har man Lotteri-tivoliet, hvor man kan vinde store præmier, og prisen er ikke særlig høj.

Men også de øvrige noveller er værd at læse. I ”Shaffery blandt de udødelige” ser Pohl på menneskets trang til at blive anerkendt og husket ud over egen levetid. Måske er det ikke altid ønskværdigt? ”Milliondagen” fortæller en kærlighedshistorie langt ude i fremtiden. ”Dagen efter dagen hvor marsboerne kom” tegner et ikke særligt smigrende billede af, hvordan mennesket kunne finde på at reagere i forbindelse med fund af liv i rummet. Her sammenligner Pohl behandlingen af marsmændene med de sortes forhold i USA, som i 1960’erne stadig var langt fra lige med de hvides, og tegner i det hele taget et ikke særligt flatterende billede af rumforskningen. I ”Sidder omkring poolen og slikker solskin” tager han den anden hat på og forestiller sig, at rumvæsnerne har overtaget, og hvordan det kunne udspille sig, hvis man alligevel skulle have samkvem med dem.

Mange af Pohls noveller har et samfundskritisk syn på verden og menneskene, men i ”De Bed-Stuy grønnedes” forestiller han sig et utopisk bybillede, hvor en hel bydel hviler miljørigtigt i sig selv. Den slags kan naturligvis ikke nås uden modstand, og i novellen må arkitekten bag visionen både slås med byråd, mafia og befolkningen. Novellen er oprindelig en af fem fortællinger, som udkom samlet under titlen ”The Years of the City”.

Den sidste novelle er titelnovellen, som er besk hilsen til reklame-industrien og det kommercielle samfunds evige forbrug, og selvom historien er den ældste i samlingen (fra 1955), er den ligeså tankevækkende og underholdende i dag, hvor slutningen næsten gav mig ondt i maven.

Samlingen afsluttes med et interessant efterord ved Niels Dalgaard, som også har udvalgt og oversat. Her opsummerer han kort og præcist, hvorfor Frederik Pohl har opnået så stor anerkendelse, samt præsenterer forfatterskabets vigtigste værker.

Indhold:
Milliondagen (1966)
Dagen efter dagen hvor marsboerne kom (1967)
En dag i Lotteri-tivoli (1983)
Shaffery blandt de udødelige (1972)
De Bed-Stuy grønnedes (1984)
Sidder omkring poolen og slikker solskin (1984)
Mens vi venter på de olympiske (1988)
Tunnelen under verden (1955)

Læs mere om Frederik Pohl på hans hjemmeside eller på Science Fiction Cirklens hjemmeside

”Ingenmandsland” er den fjerde antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 22 noveller af mere end 50 indsendte, og det er blevet en blandet samling af fortællinger, der spænder lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens til spekulativ fiktion.

Den første jeg vil fremhæve er Thomas Strømsholts ”Tiamat”. Den fallerede overlæge Jonas Reeve ankommer til Medusa Deep Space Recearch Facility næsten samtidig med, at det er lykkes forskerne at stabilisere et ormehul. Han har tidligere skrevet en artikel om, at eftersom mennesket knapt nok forstod deres egne sprog, og endnu mindre af de andre jordiske dyrs sprog, ville det hypotetiske møde med en ikke-jordisk intelligens medføre uoverkommelige kommunikationsvanskeligheder. Ikke desto mindre påstår en af Medusas forskere, at hun kommunikerer med en ekstraterrestriel intelligens – og at denne kommunikerer fra ormehullet. Novellen er et eksempel på, at selvom jeg ikke nødvendigvis fatter det mere videnskabelige indhold i novellen, så kan jeg godt blive grebet, når idéen er god. Og det er den her, hvor slutningen ikke er særlig rar.

Også H. H. Løyche skal fremhæves. Han hører til blandt de mest etablerede forfattere i antologien, og i hans ”Der’ penge i skidtet” sætter han spot på ”moderne virksomhedsledelse”, som får verden til at dreje på både godt og ondt. Jeg synes, det er en fremragende novelle, som med et lille twist viser læseren, hvor forloren verden er, når der er penge med i spillet.

”Jeg er” af Mogens Hansen bragte minderne hen på George Orwells fantastiske roman ”1984”. Også i Mogens Hansens univers holder Big Brother øje med os. Lidt i samme stil og så alligevel ikke er Katja Nilsen ”Når lyset går ud”, hvor vi er blevet en nation af dovne tv-seere, som ikke engang rejser os for at gå på toilettet – men så ryger strømmen.

Samlingens måske bedste novelle er ”Matthæus 20:16” af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Lars Ahn Pedersen kandiderer dog også til bedste novelle med ”Portræt af en månepige”, hvor den tidligere så berømte journalist Vincent Lee bliver sendt til månen for at lave et portræt af Selene Ramirez Zhao, der snart fylder 80, men er det første menneske, som aldrig har været på jorden. Det starter ud som en banal opgave, men ender med at Lee opdager, at historien ikke er så enkel endda. Selvom novellen foregår på månen, er her i høj grad tale om en socialrealistisk fortælling, som sætter helt andre ting på dagsordenen, end vi er vant til at tænke på, når vi tænker månen, og så er den rigtig velskrevet samtidig.

Blandt de mere pudsige bidrag er Lise Andreasen og Glen Stihmøes ”Lav sol over Krakow – en historie om sindssyge og kål”, som med en humoristisk vinkel ser på genmodificering, og hvad der sker, hvis kål pludselig kunne kommunikere (jeg kan afsløre, at vi alle ville få renere fødder). Mens Lonni Krauses ”Blåfugl” nærmest er et sprogligt eksperiment, som jeg personligt ikke er så vild med, men som alligevel skal nævnes for at understrege bredden i samlingen.

I det hele taget er langt de fleste bidrag læseværdige, og jeg synes, det endnu en gang er lykkes for Science Fiction Cirklen at udgive en både interessant og underholdende antologi. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af novellerne, eftersom nogle af forfatterne nærmest debuterer i ”Ingenmandsland”, mens andre har større erfaring. Ikke desto mindre følte jeg mig både underholdt og fik noget at reflektere over under læsningen, så nyd en tur ind i dansk science fiction med ”Ingenmandsland”.

Indhold:
Byens lyd af Ellen Miriam Pedersen
Russisk roulette af Maria Kjær-Madsen
Debriefing af Hibernauter af Majbrit Høyrup
Ingenmandsland af Jeppe Bisbjerg
Skyggen af en kat af Steen Knudsen
Vandkøler af Nikolaj Johansen
Lav sol over Krakow af Lise Andreasen og Glen Stihmøe
Portræt af en månepige af Lars Ahn Pedersen
Havnomader af Gudrun Østergaard
De gamle svin af Richard Ipsen
Når lyset går ud af Katja Nilsen
Se mig af Camilla Wandahl
Blåfugl af Lonni Krause
Matthæus 20:16 af A. Silvestri
Jeg er af Mogens Hansen
Der’ penge i skidtet af H. H. Løyche
Nosferata af Flemming R. P. Rasch
Plan af Kenneth Krabat
Tiamat af Thomas Strømsholt
Kogebog for tidsrejsende af Henning Andersen
Mission til Cho’it af Jesper Rugård Jensen
Genfærd af Patrick Leis

Lige under overfladen-serien:

Lige under overfladen, 2007
I overfladen, 2008
Den hemmelige dal, 2009
Ingenmandsland, 2010

Besøg Science Fiction Cirklens hjemmeside

Keelan har været isolationsfængslet, og mens han har været væk, er det gået hårdt ud over Mike, som ovenikøbet tror, at Keelan har svigtet ham. Derfor stikker han Keelan, og bliver kort efter løsladt. Keelan når dog at flygte, og er fast besluttet på at finde Mike for at tage hævn. Det lykkes, men i sidste øjeblik går det op for Keelan, at de måske begge er blevet narret. Herfra fortsætter historien i et sandt actionspind, som introducerer nye verdener, racer, våben og muligheder.

Svolgart skriver i et højt tempo og fylder hele tiden nye vinkler på sin historie, der udvikler sig ganske interessant hen mod slutningen af bind 2. Hendes force er ikke personbeskrivelserne, der er lidt endimensionalle, selvom personerne dog udvikler sig undervejs. Til gengæld har Svolgart en sikker sans for action, og hvor første bind gav gode minder om filmen “Fortress” med Christopher Lambert, så kommer jeg til at tænke på “The Chronicles of Riddick” med Vin Diesel som den ultra seje Riddick, når jeg læser bind 2 – og det er ment som en kompliment.

Historien er kulørt, underholdende action, og jeg tror sagtens, at den kunne filmatiseres og blive en succes. Så er du til hårdtslående action, der foregår i en fremtidig verden fyldt med fremmede racer, kan jeg anbefale “Livets barske lektie 2″.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Et andet tiltag, som skal sikre distrikternes lydighed, er Dødsspillet. Hvert år udvælges en dreng og en pige mellem 12 og 16 år til spillet, som i korthed går ud på at overleve. Den sidste, der står på benene, vinder titlen, pengene og en sorgløs fremtid.

Da Kattuas lillesøster bliver udtrukket, vælger Kattua at melde sig som frivillig for at redde søsteren fra en sikker død. Sammen med Kattua udtrækkes bagerens søn Peeta, og de to må forlade det kendte og drage til Capitol, hvor de skal kæmpe til døden mod hinanden og 22 andre unge.

”Dødsspillet” er en underholdende og velskrevet ungdomsroman, som dog sagtens kan læses af voksne læsere. Kattua er en intelligent hovedperson, som allerede før hun udvælges til Dødsspillet sætter spørgsmålstegn ved samfundets orden. Hvorfor skal Capitol bestemme alt, og hvorfor er nogen distrikter så rige, mens andre er ved at gå til i fattigdom. Under spillet møder hun bl.a. pigen Rude, der kommer fra et landbrugsdistrikt, men også her er sult og fattigdom dagligdag, og det undrer Kattua sig over.

Suzanne Collins har skabt en skræmmende fremtid, som læseren drages ind i. Historien om Dødsspillet er set i andre former før, bl.a. har Stephen King skrevet romanerne ”Den lange vandring” og ”Den løbende mand” (som Richard Bachman), der også bruger idéen om en tv-begivenhed, der ender med kun en overlevende. Men Collins tager sin historie skridtet videre, idet de unge er nødt til selv at dræbe deres modstandere, hvis de vil overleve. Det giver fortællingen et endnu barskere udgangspunkt, og får også læseren til at heppe på Kattua endnu mere inderligt.

”Dødsspillet” er første del af en serie. På dansk er også udkommet bind to: ”Løbeild”.

Davie er 15 år og netop blevet færdig med skolen. Vi møder ham den sidste skoledag, hvor alle sidste års eleverne skal trække en læreplads for det kommende år. Davie håber på noget spændende som øgletæmmer eller lignende, men i stedet kommer han i lære som kloakpasser.

Det lyder umiddelbart både kedeligt og ulækkert, men Davie bliver allerede på sin første arbejdsdag overfaldet af en blåslange og er tæt på at dø. Oveni finder han ud af, at hans læremester skjuler en frygtelig hemmelighed i sin kælder, og da Davie endelig får lov til at tale med familiens skelet, bliver han klar over, at også hans familie har en hemmelighed at skjule. Og så flygter et af de frygtede dødsbørn, der dræber ved mindste berøring, fra den lukkede institution, hvor de holdes indespærret.

”Dødsbørn – skeletter i skabet” er første bind af fire om Davie og hans venner Gawin og Michia. Det er en ungdomsbog, men alligevel blev jeg grebet af universet fra første side. Her er hverdagen mikset med det fantastiske på en troværdig og overbevisende facon, og så er historien spændende fra side et. Davie bliver blandet ind i langt mere, end han har lyst til, og slutningen lader alt stå åben, så man ikke kan andet end at glæde sig til næste bind.

Også omtalt på Gyseren.dk

I novellen ”Gydernes lov” arbejder Løyche med menneskets værdi. Hovedpersonen er Alvaro, der voksede op i Mexico City med otte søskende hos sine bedsteforældre og sin mor. En dag overværer han et flystyrt, og her går det op for ham, at alt består af dele, og at de enkelte dele har en værdi. Novellen er ganske kort, kun fem sider, men pointen er skarp og præcis.

”Rapport fra en kriminologisk blindgyde” kan måske ikke kaldes “rigtig” science fiction, men er alligevel en af de rigtig gode noveller i samlingen. En aften indløber flere meldinger om borgere, der har observeret ufoer. Samme aften begås et forfærdeligt mord i byens park, og politiet står nærmest uden spor. En ung mand findes skudt i nakken, med hænderne bagbundet og fingrene hugget af, men der er ingen spor af gerningsmanden, og tilsyneladende er der heller ikke et motiv til drabet. Løyche følger politiets opklaring, og selvom novellen bedst kan kaldes en detektivhistorie, så er løsningen på mordgåden meget overraskende.

Min favoritnovelle er ”Ude af kurs”, der også har været trykt i ”De smukke drømmes palads og andre science fiction-noveller” under titlen ”Betydningen af én”. Et rumskib er kommet ud af kurs, og for at få det på ret kurs igen udvælges Rioz Swensson til at deltage i et eksperiment, hvor han i en simulation skal forsøge at finde frem til fejlen. Men noget går helt galt, og i stedet for at komme ud af simulationen, da opgaven er løst, føres Rioz dybere og dybere ind i sit sinds afgrunde. En fascinerende novelle med en ubehagelig slutning.

Ikke alle novellerne i samlingen er helt vellykkede, men det skal nu ikke afholde nogen fra at give sig i kast med H. H. Løyche. ”Ingenmandslande” er underholdende læsning, og kan du lide science fiction, bliver du ikke skuffet.

Også omtalt på Litteratursiden.dk