// Om kaninen

NAVNET den elektriske kanin er selvfølgelig inspireret af PC Jersilds roman af samme navn (som vi har anmeldt her).

SIDEN beskæftiger sig med den fantastiske litteratur – science fiction, horror, fantasy, magisk realisme og hvad der ellers bevæger sig på grænsen af de gængse genrer og ser stort på mainstream-litteraturen. Der kan dog til tider smutte en fortælling med, som ikke bryder med den gængse forestilling om verden, men måske er skrevet af en genre-forfatter, eller burde være af interesse for fantastik-læsere… eller blot fordi der er tale om en god historie, som flere mennesker burde stifte bekendtskab med.

FOLKENE BAG er samlet fra steder som fanzine.dk, Fortællingen.dk, Gyseren.dk, Emiliussens Reviderede Hyggekrog og andre steder, hvor godtfolk samles. Du kan se en liste over skribenter ude til højre – og klikke videre til deres anmeldelser.

FANTASTISK LITTERATUR. Vi kan lide det, og derfor har vi også oprettet siden FantastiskLitteratur.dk, som er en wiki – det vil sige, at du kan være med til at samle oplysninger om bøger udgivet på dansk. Så brænder du for en forfatter, eller kender du til en obskur udgivelse, eller ved du, at Morten Korch faktisk har skrevet science fiction, så skynd dig derover og hjælp til (det har han forresten).

KONTAKT. Vil du gerne have fat i folkene bag kaninen (for at sende anmeldereksemplarer, pengegaver, voldstrusler eller andet), så foregår det her: janus[snabel-a]fanzine.dk