ACTIONLADET

Nathan har arbejdet sig op på regeringsplan og opererer direkte under sikkerhedsministeren – han udpeges derfor til at opklare og optrevle de konflikter, der truer troldmændene, og fremkalder Bartimæus, som egentlig havde indstillet sig på aldrig at være underlagt Nathan igen. For den uhøjtidelige Bartimæus syntes ikke, at der er megen spas ved Nathan, og rent objektivt har Nathan faktisk udviklet sig til en køligt distanceret og meget fokuseret, ambitiøs troldmand.

Pigen Kitty er et aktivt medlem af Modbevægelsen, en samling mennesker med særlige evner og et regnskab at gøre op med den herskende klasse. Kitty er drevet til modstand af et dybt personligt, bittert had til de regerende troldmænd, som lever under andre og mere favorable vilkår end almindelig lægfolk. Sammen med resten af bevægelsen arbejder hun på at udføre en plan, hvis endelige mål de ikke kender – de stjæler magiske genstande og bruger dem i kampen. Men snart skal de ud på deres hidtil største opgave, og deres succes eller fiasko kommer til at påvirke hele London.

Imens jagter Nathan og Bartimæus sandheden bag Modbevægelsens handlinger og den mystiske golem, og det er en jagt, der bringer dem vidt omkring: bl.a. til Prag, hvor britisk magi ikke er velset. Snart går det op for dem, at der er mere på spil, end man umiddelbart aner. Der spindes intriger bag scenen, og der er flere fraktioner, end de stærkt optrukne grænser umiddelbart lægger op til. Og måske er verdens magtbalance slet ikke så sort/hvid, for deres loyaliteter sættes på prøve.

Selvfølgelig bindes de respektive handlingstråde sammen i et klimaks, og det viser sig, at Kitty og Nathan allerede stiftede bekendtskab med hinanden i Amuletten fra Samarkand

Ligesom det foregående bind fortælles handlingen igennem skiftende synsvinkler. Udover Bartimæus’ og Nathans perspektiver møder vi i Golems øje også Kittys. De skiftende synsvinkler er ikke forvirrende, men beriger, nuancerer og tilfører handlingen flere lag, der tilsammen skaber og understøtter dynamikken og spændingen mellem romanens personer.

Efterhånden som konflikterne mellem Modbevægelsen og Troldmandsvældet optrappes, bliver mytologien i denne fantasyhistorie mere helstøbt. Og personerne syntes også ordentligt udbyggede. Jeg synes f.eks., at det fungerer vældig godt med Nathans udvikling hen imod en tilsyneladende forhærdet og måske ligefrem skruppelløs troldmand. Nathan er ikke en af romanens helte, men han måske dens mest interessante person. Bartimæus udfolder sig fjollet gennem fodnoter og kommentarer, der til tider kan kategoriseres som slapstick. På sin vis er det lidt irriterende – men jeg vælger at tro, at det er helt efter forfatterens hensigt.

Skæbnetrådene for hovedpersonerne i Bartimæus-trilogien er spundet og strikket sammen til et farverigt stykke fantasy. Trilogien om Bartimæus er en konstant spændende historie med masser af lag.

MAGISK MAGTSPIL.

Regeringen opdrager nye troldmandslærlinge og annoncerer efter forældre, der er villige til at sælge og glemme deres børn. Som femårig kommer drengen Nathan således i troldmandslære ved den usympatiske troldmand Underwood, som ikke bryder sig om børn (og sikkert heller ikke om voksne).
Nathan vokser op i følelseskolde omgivelser – dog med enkelte kvindelige undtagelser. Dette påvirker dog ikke Nathans motivation til at lære troldmandsfaget. Som 12-årig er han en fremmelig elev, som ivrigt læser fremad i læretekster langt over det niveau, hans mester vurderer ham til. I al den tid, Underwood undervurderer Nathan, udvikler drengen sig i al hemmelighed til en rimeligt habil semi-troldmand.

Da Nathan bliver groft ydmyget af den hovne minister Lovelace, beslutter han sig at udnytte sine selverhvervede magiske kompetencer og hævne sig. I den forbindelse er Nathan så letsindig – eller måske nærmere så modig – at påkalde den mere end ældgamle djinn Bartimæus, dæmon af mellemste grad.Bartimæus manifesterer sig imidlertid som både sarkastisk, selvforherligende, ubeskeden og underholdende selviscenesat. At kontrollere denne dramatiske dæmon bliver ikke den eneste udfordring for Nathan, som snart er vævet ind i et kompliceret magtspil, der får vældige og uforudsigelige konsekvenser. Både for Nathan og hele det engelske samfund.

Amuletten fra Samarkand er en dynamisk fortalt historie. Dæmonen Bartimæus leverer en stor del af underholdningen med sin kulsorte humoristiske indgangsvinkel til sine omgivelser og oplevelser.
Historien er ikke fornyende for genren men super forfriskende med sine spetakulære scernerier og humoristiske tone.

BONUSINFO:
Filmrettighederne til Amuletten fra Samarkand er solgt til Miramax, som angiveligt står klar med filmen i 2009 med John Madden som instruktør (Shakespeare in Love)