Krigeren Othon har mistet sin søn og sin “evne til at skabe nyt afkom” (heraf “Snip snip!”). Han er blevet godt tosset, og bruger nu det meste af sin tid på at udvikle våben og træne. Imidlertid bliver den ufødte, kejserlige, siametiske tvilling kidnappet. Selvsagt er det Othon der bliver tager opgaven med at skaffe den tilbage.

Der er meget mere i historien, men det er svært at sige mere, uden at skulle give en komplet synopsis over bindets 64 sider. Historien er stortladen, episk, eventyrlig, skræmmende og meget familiepræget. Den spænder fra uudgrundelig sorg og årsagsløst had til usigelig stolthed og fantastisk kærlighed.

Billederne er næsten det bedste. De er utroligt flotte. Hvert enkelt billede kunne næsten være et maleri i sig selv. Igennem hele bindet har jeg kun lagt mærke til én graverende fejl i tegningerne. Nu er jeg lagt fra nogen ørn til “find fem fejl”, men én fejl på 64 sider er ikke meget. Heller ikke hvis det viser sig at være fem fejl!

Hvis der er et punkt hvor Metabaronernes Kaste kan have sine fejl er i fortællestilen. Den er meget beskrivende og lagsommelig. Fyldt med “forfatterkommentarer” og knudrede sætninger, som kan gøre det lidt svært at forstå. Det er dog ikke så graverende at det ødelægger historien, men det er et kritikpunkt.

Er man til spaceopera i højeste potens (med streg under potens), og har man iøvrigt læst det første bind i serien, er dette bind uundgåeligt. Personligt har jeg læst det fire-fem gange, og er endnu ikke blevet træt af det.

I første album møder vi Othon, den oprindelige Metabaron. Vi får historien om hvordan han, som uønsket svigersøn, alligevel får magten over Marmola – planeten der er af marmor. Vi møder krigerkasten Castaka og deres fantastiske krigsfærdigheder, kunst og æreskodeks. Men på Marmola er der en hemmelighed. En hemmelighed som stærke og farligen kræfter gerne vil have fat i. Inden længe er Marmola under belejring, og det bliver pludselig Othons opgave at klare sagerne.

Metabaronernes Kaste er en familiesaga af de store. Det er svært at give et resume af historien i et enkelt bind. Det enkelte album dækker over adskillige år i Metabaronernes saga. Det minder mest af alt om en fortælling der er gået fra mund til mund igennem adskillige æoner. Bibelsk, nærmest.

Tegningerne er helt fantastiske og understreger det episke. Hver eneste side, hvert eneste billede er som at kigge på et oliemaleri af højeste kaliber. Man kan næsten forestille sig hvordan man går igennem et kæmpe Metabaron-palæ og iagttager hele familiehistorien på de billeder der hænger i de forskellige rum. Oftest er det billeder af fantastiske landskaber, personer i heroiske positioner, kamp eller rengøring (find selv ud af det sidste!).

Alt i alt er Metabaronernes et fantastisk flot og velfortalt science fiction tegneserie. Jeg er absolut forelsket i universet, og kan kun anbefale albummet til alle.