Gales (Indy’s veninde) landsby, der ligger i en magisk skov i England, bliver overfaldet af en flok lejesoldater. Gales sjælefrænde “Caitlins” far bliver myrdet under angrebet. Caitlin sværger hævn ved “Caliburn” – et magisk sværd som hendes familie har passet på siden Merlins tid. Heldigvis er vores hatteklædte helt ikke langt væk, og han lover at hjælpe Gale og Caitlin. Imidlertid udvikler hævnaktionen til et internationalt spion-drama af højeste kaliber. De engelske myndigheder hører naturligvis om angrebet, og hyrer Indy til at finde ud af (og fange) hvem der måtte stå bag.  

Martin Caidin fokuserer alt for meget på årsagsforklaringer og tekniske detaljer i sin skrivestil. Hvad der i andre bøger/film slet og ret bliver accepteret som “noget virkeligt”, skal pensles ud og retfærdiggøres i mindste detalje. Caidin er uddannet pilot, og det mærker man tydeligt. Så snart der nævnes noget om fly, bliver der samtidigt liret en hel masse tekniske data af, som er helt uvedkommende for historien. Jeg tror Caidin ville være god til at skrive faglitteratur. Skønlitteratur skal han imidlertid holde sig fra.

Slutteligt er der bare at sige, at denne roman er så U-Indy’sk som noget kan være. Artefaktet, som det hele burde handle om, er et fuldstændigt irrelevant (nærmest irriterende) sværd. Det har ingen narrativ funktion og er derfor bare med til, at sinke eventyret helt enormt. Derudover er Indy hverken spion eller superhelt, men denne roman forsøger at gøre ham til begge dele.

Skrammel!

I ØVRIGT:

Denne anmeldelse har tidligere været publiceret på Bibiliofilens Reviderede Hyggekrog.

Fokus ligger mest på den ældste og smukke søster, Ariane, der efterstræbes på det skammeligste af Grev Renard, som er overbevist om, at de skal giftes. Ariane er pligtopfyldende og under ikke sig selv den kærlighed, han insisterer på. Søstrene er alle Jordens Døtre, de har forskellige magiske kompetencer, såsom at læse tanker og anden hvid magi til husbehov, hvorimod Dronning Katarina er storforbruger af kulsort magi. Det er en ulige kamp.
Gabrielle – søsteren i midten – plages af en traumatisk oplevelse og har ikke tillid til nogen og da slet ikke mænd. Den yngste søster Miribelle er derimod ung og naiv og ender slemt i fedtefadet, da hun stoler på en ung mand, hvis herre tilfældigvis er heksejæger.

Jep – der er lagt op til intriger og floskler og handlingen vælter sig vellystigt dramatisk rundt i begge dele. Det er ret uoriginalt men blandingen af romantik og historisk drama finder dog med garanti glade læsere blandt dem, der også har læst Jarastavens vandring og Sandemos marathonserie om Isfolket.

SERIEKRONOLOGI:
Mørkets Dronning
Kurtisanen
Sølvrosen